Nordmannsgran juletræ

Nordmannsgran juletræ
Dansk Nordmannsgran

504 kr.

Til de fleste alm. stuer
Dansk Nordmannsgran

554 kr.

Dansk Nordmannsgran

654 kr.

Dansk Nordmannsgran

714 kr.

Dansk Nordmannsgran

1.574 kr.

Hejsning af store juletræer med kran
Juletræer op til 10 meter

Se vores ekstra store juletræer

Nordmannsgran juletræ – købt direkte fra den, der har dyrket det

Vi har dyrket juletræer siden 1982. De træer du ser her, er vokset på vores egne marker, de er fældet af os, og de bliver kørt direkte ud til dig. Der er ingen grossist, intet lager og ingen container fra udlandet undervejs.

Det er ikke bare en historie. Det er forskellen på et træ, der er fældet for tre dage siden, og et der blev fældet i oktober i Tyskland og har stået i net siden.

Hvad “1. sortering” faktisk betyder

Alle skriver 1. sortering. Meget få forklarer hvad det dækker over, så her er det:

Juletræer sorteres efter en fælles norm, hvor man kigger på topskuddet, på afstanden mellem grenkransene, på om træet er lige, og på om der er huller i grenene. Et træ i 1. sortering skal have et helt og lige topskud, jævn afstand mellem grenkransene hele vejen op, og være fyldigt hele vejen rundt – også bagpå.

Det, der får et træ kasseret hos os, er typisk: et knækket eller dobbelt topskud, en tydelig krumning i stammen, et hul hvor en gren er gået tabt, eller en side der er blevet skæv fordi træet har stået for tæt på naboen. Sådan et træ ryger ikke i din stue.

Vi fælder først i sidste øjeblik

Et juletræ begynder at tørre ud i det sekund det er fældet. Derfor fælder vi løbende gennem sæsonen i stedet for at hugge hele marken ned i november og køre den på lager.

Bestiller du levering den 15. december, er dit træ ikke fældet den 1. Det giver et træ, der stadig er spændstigt i grenene, og som holder på nålene julen ud i stedet for at drysse fra den 20.

Hvilken størrelse passer til din stue?

Den fejl vi ser oftest, er et træ der er 20 cm for højt. Så ender toppen med at blive savet af, eller stjernen står og trykker mod loftet.

Regn baglæns fra loftshøjden. Foden løfter træet 10-15 cm, og du skal bruge 15-20 cm til stjerne eller top. Træk derfor omkring 30 cm fra loftshøjden:

Loftshøjde Vælg et træ på
2,20 m (lejlighed, ældre hus) 1,50 – 1,75 m
2,40 m (typisk dansk stue) 1,75 – 2,00 m
2,60 m 2,00 – 2,25 m
2,80 m 2,25 – 2,50 m
3,00 m og derover 2,50 – 3,00 m

Husk også bredden. Et træ på 2 meter er typisk 1,10-1,30 m bredt nederst. Skal det stå i et hjørne eller mellem to møbler, så mål gulvpladsen med.

Skal træet være større end 3 meter – til en foyer, en kirke, et firmadomicil eller en plads – har vi store juletræer, og vi leverer op til 12 meter efter aftale.

Sådan holder træet julen ud

  • Nyt snit. Sav 2-3 cm af stammen lige inden træet skal i vand. Snittet fra fældningen er lukket til af harpiks.
  • Vand fra dag ét. Et træ på 2 meter kan drikke 1-2 liter det første døgn. Brug en fod med vandbeholder og tjek den dagligt.
  • Køligt indtil det skal bruges. Står træet i carporten til den dag det skal pyntes, vinder du en uge.
  • Væk fra radiator, brændeovn og gulvvarme. Varme nedefra tørrer et træ hurtigere end noget andet.

Vi har skrevet mere om det i vores guide til at holde juletræet friskt – og om hvorfor et udtørret træ er en reel brandrisiko i undgå ild i juletræet.

Nordmannsgran, rødgran eller potte?

Nordmannsgran er det, ni ud af ti danskere vælger, fordi den holder på nålene og har bløde grene. Men den dufter næsten ikke.

Vil du have duften af rigtig jul, skal du kigge på rødgran. Skal træet leve videre efter jul, har vi juletræer i potte. Og kan I ikke have et levende træ, sælger vi også kunstige juletræer. Se hele udvalget under juletræer.

Vil du vide mere om selve træarten, kan du læse om nordmannsgran som juletræssort.

Levering i hele Danmark

Vi kører ud i hele landet – ikke kun hovedstadsområdet. Du vælger selv leveringsdagen, så træet ikke skal stå og vente i opgangen. Skal det bagefter hentes igen, tilbyder vi også afhentning af juletræet ved skel.

I tvivl? Ring til os

(+45) 86 12 00 40 på hverdage mellem 10 og 14, eller brug “Spørg eksperten” ude i siden. Vi hjælper med størrelsen, og vi siger det ærligt, hvis vi tror du bliver gladest for et andet træ end det dyreste.