Det kunstige juletræ (Plasticus juletraeus)

Plastik juletræet

Lær mere om plastiktræet

Det gør næsten ondt at kalde det et juletræ, men det er efterhånden ikke til at komme udeom de kunstige juletræer.

Historisk set er plastiktræet ikke det første kunstige juletræ. Der har før været lavet kunstige juletræer med gåsefjer på ståltråd, som blevet farvet grønne. I USA tilbage i 20’erne var fjer på højeste mode, derfor blev der eksperimenteret med andre slags fjer, bl.a. strudsefjer og svanefjer. Disse kustige træer kunne ligesom plastiktræet bruges igen år på år.

Under anden verdenskrig forsvandet fjertræerne så småt, og da freden igen var kommet til Europa havde teknologien udviklet sig nok til at man kunne begynde at producere plastikjuletræer.

Der findes flere fordele ved et plastikjuletræ. Det er ikke følsomt overfor varme eller kulde, det er nemt at rengøre, det kan holde længe og du skal ikke bekymre dig om tabte nåle. Det vil dog aldrig blive det samme som et ægte juletræ, der står helt levende inde i stuen og spreder dets dejlige duft.

Et plastikjuletræ er blevet produceret på en fabrik i et fjernt land, hvorimod en af vores flotte nordmannsgraner er blevet passet og plejet i en periode på mere end 10 år, for at få den få den flotte form det har i dag.

Plastik eller ægte juletræ? Den ærlige sammenligning

Lad os lægge kortene på bordet: vi er juletræsavlere. Vi har dyrket nordmannsgran siden 1982, og vi tjener flest penge når du vælger et levende træ. Tag det følgende med det forbehold – men vi har talt med rigeligt mange kunder til at vide, at det rigtige svar afhænger af hvem du er.

Prisen: plastiktræet er billigst allerede efter to-tre år

Et levende juletræ på 1,75-2,00 m koster 554 kr. hos os, og skal det leveres til døren, lægger du 150 kr. oveni. Cirka 700 kr. om året, hvert år.

Et kunstigt juletræ på 180 cm koster 1.299 kr. én gang, og foden er med i prisen.

Første år er plastiktræet altså dyrest. Andet år går det omtrent lige op. Fra tredje jul og frem sparer du penge. Over ti år er forskellen omkring 7.000 kr. mod 1.300 kr. Det er ikke til at komme udenom, og vi siger det hellere selv end at lade som om.

Klimaet: her vender regnestykket den anden vej

Mange tror at et kunstigt træ er det grønne valg, fordi man ikke fælder noget. Sådan hænger det ikke sammen.

Bæredygtighedsforsker Jennifer Russell fra Virginia Tech anslår, at et kunstigt juletræ skal genbruges i syv til ti år, før det belaster klimaet mindre end at købe et nyt levende træ hvert år. Under den grænse er det levende træ det bedste valg.

Grunden er, at plastiktræet er lavet af PVC og PE, produceret i Asien og sejlet hertil, og at det stort set ikke kan genanvendes når det først er slidt. Et dansk juletræ vokser derimod i syv-ti år på en dansk mark, optager CO2 imens, køres et kort stykke vej – og kan komposteres bagefter.

Konklusionen er egentlig ligetil: køber du et kunstigt træ, så køb et godt et, og behold det i mindst ti år. Det værste af alle valg er et billigt plastiktræ der bliver fladt og trist efter fire sæsoner og så ryger ud.

Nålefald, vanding og brandfare

Det er her plastiktræet vinder på ren praktik. Ingen nåle i tæppet i februar, ingen vandkande, og ingen bekymring for at træet tørrer ud.

Det sidste er værd at tage alvorligt. Et udtørret nåletræ brænder skræmmende hurtigt – vi har skrevet om det i undgå ild i juletræet. Vil du have et levende træ, så læs også vores guide til at holde juletræet friskt. Passer du det ordentligt, er risikoen lille – men den forsvinder helt med et kunstigt træ.

Til gengæld skal plastiktræet opbevares. Det fylder en flyttekasse i kælderen eller på loftet elleve måneder om året, og skal stå tørt for ikke at tage skade.

Duften og ritualet

Det her er den del ingen regneark fanger. For mange familier er turen ud efter træet julen – at gå og kigge, at bære det ind, at duften rammer entréen. Et kunstigt træ dufter ikke, og det bliver aldrig en tur ud i kulden med varm kakao bagefter.

Sådan ville vi selv vælge

Vælg det levende træ hvis julen for jer handler om duft og tradition, hvis I kun skal have ét træ ét sted, og hvis I ikke har lyst til at opbevare noget hele året.

Vælg det kunstige træ hvis det skal stå i sommerhuset, på kontoret eller i en lille lejlighed, hvis I rejser midt i december, hvis I ikke gider nåle – eller hvis I ved med sikkerhed at I vil bruge det i ti år eller mere.

Og har I plads, er der ikke noget i vejen for begge dele: et kunstigt træ på kontoret eller i sommerhuset, og et rigtigt i stuen.

Se vores udvalg

Vi sælger begge dele. Se kunstige juletræer fra 150 til 300 cm med afstivet top og metalfod – eller kig på vores danske nordmannsgran, fældet i sidste øjeblik og kørt direkte til døren.

Er du i tvivl, så ring på (+45) 86 12 00 40 hverdage mellem 10 og 14. Vi siger det ærligt, også når svaret ikke er det dyreste træ.

Læs mere om de andre sorter