Et juletræ er otte til ti år undervejs, før det står i en stue. I den tid er vi omkring det cirka fyrre gange. Her er hvad der sker i mellemtiden.
Det begynder med en kogle i Georgien
Nordmannsgranen stammer fra Kaukasus, og frøene hentes stadig dér. Mænd klatrer 30 til 40 meter op i gamle træer for at plukke kogler. Frøene sås herhjemme og bruger tre år i en planteskole, før de overhovedet er store nok til at komme i jorden på en mark.
Derfra går der yderligere fem til syv år. I alt otte til ti år, fra frøet bliver sået, til træet kan fældes.
Otte år med saks i hånden
Et juletræ vokser ikke af sig selv til den form, folk gerne vil have. Det bliver den, fordi nogen former det — hvert eneste år.
- Ukrudt, to til tre gange om året. Græs og urter tager både vand og næring fra de små træer. Bliver marken ikke holdt ren, står træerne i stampe.
- Gødning, en til to gange om året. Mængden justeres efter, hvor gamle træerne er, og hvad jorden i forvejen kan levere.
- Formklipning, hvert år. Skud nippes, knækkes eller klippes, så grenkransene bliver jævne og træet får den kegleform, alle genkender. Det gøres i hånden, træ for træ.
- Topskudsregulering. Bliver toppen for lang, kommer der et stort, tomt hul op mod toppen. Derfor bremses topskuddet — mekanisk med en tang eller ved at pille nåle af.
- Kogler pilles af. Sætter et ungt træ kogler, går væksten til koglerne i stedet for til grenene. De skal af, mens de er små.
- Fuglepinde, når træet er 175 cm. I juni, mens det nye topskud er blødt, kan en drossel eller en spurv knække toppen bare ved at lande på den. Derfor sætter vi en pind i toppen af hvert eneste træ. Et træ uden top kan ikke sælges som juletræ.
- Vand, hvis sommeren er tør. Og et ekstra kig efter svamp og insekter hen over sæsonen.
Læg det sammen over otte år, så er vi omkring hvert træ omkring fyrre gange. Hver gang med en saks, en tang eller et par hænder.
Otte år er lang tid at vente på en indtægt
Alle udgifterne ligger i de otte år. Indtægten kommer i én uge i december. Planterne, jorden, gødningen, klipningen, fuglepindene, timerne — det hele er betalt, længe før nogen har lagt et træ i en kurv.
Danmark producerer 10 til 12 millioner juletræer om året. I 2024 blev omkring 8,5 millioner af dem eksporteret, til en værdi af 0,9 milliarder kroner. Cirka halvdelen ender i Tyskland. Det er en stor branche, men den er bygget på meget lange tidshorisonter.
Sammenlign det med en buket blomster
En pæn buket koster nemt 300 til 400 kroner og står frisk i under en uge. Blomsterne har været undervejs i én sæson, og undervejs skulle de vandes.
Dit juletræ har været undervejs i otte til ti år. Det er blevet klippet med saks hvert år, holdt fri for ukrudt, gødet, beskyttet mod fugle og passet gennem tørre somre. Det står i stuen tre til fire uger, og bagefter bliver det til flis eller kompost.
Vi siger det ikke for at tale prisen op. Vi siger det, fordi de fleste aldrig har fået at vide, hvad der ligger bag.
Og derfor ligner to træer aldrig hinanden
Et træ, der har stået otte år på en mark, er formet af den plads, det stod på. Hvor meget sol det fik. Hvordan vinden stod. Om naboen voksede hurtigere. Vi kan styre en hel del med saksen, men vi kan ikke lave to ens træer — og vi ville heller ikke kunne lide det, hvis vi kunne.
Derfor viser billederne på vores produktsider sorten og størrelsen — ikke det præcise træ, du får. Det træ, vi pakker til dig, er valgt af os selv ude i plantagen. Det er et, vi selv ville stille op derhjemme.